Er du klar til at udfordre dig selv – både fagligt og personligt – i meningsfulde og spændende opgaver?
Vil du gøre en forskel for unge og deres familier i udfordrende eller udsatte positioner – og være en hjælpsom og støttende samarbejdspartner?
Er du den kollega, som andre glæder sig til at møde ind til?
Så er du heldig! Vi søger to nye børne- og ungerådgivere - én til en fastansættelse og ét barselsvikariat.
Som en del af ungeteamet forventer vi, at du kan se dig selv i følgende:
Det faglige
Arbejdet skal altid være drevet af inddragelse og dokumentation. Vi skal vide, hvad de unge selv mener, og hvad der er vigtigt for dem, og de skal kende baggrunden og formålet med vores beslutninger. Sagerne skal være overskuelige, opdaterede og med faglige vurderinger for alle sagsskridt.
Det sociale/kollegiale
Vi er et arbejdsfællesskab der vil hinanden det godt – vi går på arbejde og bidrager til en god opgaveløsning og stemning på tværs af gruppen. Vi er opsøgende, også når vi er i tvivl og vi hjælper altid hinanden.
Familieafdelingen - vores organisering og arbejde
Familieafdelingen består af 65 rådgivere, en leder, fire teamledere og to faglige konsulenter.
Vores kerneopgave er at skabe positiv forandring og udvikling for de børn og unge, der i en periode er i vores faglige hænder. Vores arbejde tager afsæt i Barnets lov, og vi har et stærkt fokus på inddragelse og hjælpsomhed.
Vores tilgang
Vi tror på, at reel inddragelse af den unge og forældrene skaber ejerskab og motivation for forandring. Alle unge er kloge i eget liv og de har evner og ressourcer, der kan understøttes og udvikles.
Vi arbejder ud fra en overbevisning om, at den professionelle relationskompetence er et fundament for respektfuld, inddragende og saglig kontakt. Vi arbejder aktivt med Børnesynet i vores politik for børn, unge og uddannelse. Politikken hedder HVERDAG, VENSKAB OG VINDSTØD. Læs mere her: Politik for børn, unge og uddannelse | Fredericia Kommune.
Langvarige og holdbare løsninger opnås bedst, når netværket og de professionelle samarbejder om indsatsen for barnet. Derfor arbejder vi aktivt med inddragende netværksmøder og familierådslagninger, som vi er i fuld gang med at implementere.
Vil du vide mere
Er du meget velkommen til at kontakte teamleder Steffen Bøgskov, 2210 8865.
Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og straffeattest. Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om fastansættelser på fuld tid.
Tiltrædelse senest 1. august 2026.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 24. juni 2026.
Send din ansøgning online – anvend browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
17. juni 2026.