Vil du være med til at skabe en hverdag fyldt med mening, nærvær og livskvalitet for ældre mennesker – og samtidig selv opleve arbejdsglæde og udvikling?
Så er det måske dig, da tre af vores faste kollegaer skal læse videre, søger vi nye kollegaer til vores team på 2. og 4. sal på Othello Plejehjem i Fredericia.
Hos os handler det ikke kun om pleje – det handler om det gode liv for beboerne på Othello Plejehjem.
Om jobbet
Som social- og sundhedshjælper på 2. og 4. sal bliver du en vigtig del af beboernes hverdag. Du får mulighed for at opbygge tætte relationer og bringe din faglighed i spil i et miljø, hvor trivsel, respekt og livskvalitet er i centrum.
Du bliver en del af et stærkt tværfagligt fællesskab med engagerede kolleger, herunder social- og sundhedsassistenter, uuddannet hjælpere, sygeplejersker, aktivitetsmedarbejdere og planlæggere, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for både beboere og medarbejdere.
Du vil primært være tilknyttet én afdeling, så du lærer både beboere og kolleger godt at kende - men vi hjælper selvfølgelig hinanden på tværs af huset, når der er behov.
Om Othello
Vi er et moderne plejehjem med fem etager og 23–24 lejligheder på hver. Vi ligger centralt i Fredericia – kun få minutters gang fra banegården, hvilket gør det nemt at komme til og fra arbejde.
På Othello arbejder vi ud fra Eden Alternative – en tilgang, hvor fokus er på livsglæde, relationer og meningsfulde hverdage. Det mærkes i vores kultur, hvor både spontane øjeblikke og planlagte aktiviteter er en naturlig del af dagen. Læs mere på En bedre hverdag til vores ældre på plejehjem - Eden Denmark, Liv værd at leveThe Eden Alternative – Denmark
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Vil du vide mere
Afdelingsleder Lene Emilie Christiansen, 2060 6384, lene.e.christiansen@fredericia.dk
Send gerne en sms, og du vil blive kontaktet hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Stillingerne er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse. Der vil være arbejde hver 2. weekend.
Tiltrædelse: 15. august eller senest 1. september 2026.
Ansættelsessamtaler
Der afholdes løbende samtaler, de sidste afholdes i uge 28.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
3. juli 2026.
Løbende til og med uge 28
Afdelingsleder
Lene Emilie Christiansen
2060 6384
lene.e.christiansen@fredericia.dk
Send gerne en sms, og du vil blive kontaktet hurtigst muligt.