2 SSA til Othello Plejehjem 5. sal - 1 fast stilling samt 1 barselsvikariat

På Othello Plejehjem skaber vi ikke bare en arbejdsplads – vi skaber et fællesskab. Et sted hvor både beboere og medarbejdere oplever glæde, mening og relationer i hverdagen.
Som social- og sundhedsassistent hos os får du mulighed for at bruge din faglighed, udvikle dig og være en vigtig del af den gode hverdag for vores beboere.

Lige nu søger vi to engagerede social- og sundhedsassistenter til ledige stillinger på 5.  sal. En af vores dygtige assistenter er flyttet til Sjælland og vi mangler derfor hendes afløser til en fast stilling. Den anden stilling er et barselsvikariat. Begge stillinger er primært dagvagt.

Din rolle på Othello
Som social- og sundhedsassistent på Othello bliver du en central del af den daglige pleje og omsorg for vores beboere. Du arbejder tæt sammen med et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ufaglærte, trænings-/aktivitetsmedarbejdere og planlæggere.

Du får tilknytning til én etage, så du kan opbygge stærke relationer til både beboere og kollegaer – men vi hjælper naturligvis hinanden i hele huset, når der er behov.

Dine opgaver vil blandt andet være, at

  • varetage sygeplejefaglige opgaver i samarbejde med sygeplejerske
  • deltage i daglige triagemøder, hvor du ved sygeplejerskens fravær er mødeleder
  • deltage i hverdagens opgaver med personlig pleje og støtte
  • dokumentere i Nexus
  • deltage i fælles social- og sundhedsassistent- og sygeplejemøder
  • bidrage til en indholdsrig hverdag for beboerne med plads til variation og spontanitet.

Vi tilbyder dig

  • en god og tryg introduktion til arbejdet på Othello
  • et tæt samarbejde med etagens og husets sygeplejersker og andre social- og sundhedsassistenter
  • en arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde og et stærkt fællesskab
  • mulighed for kompetenceudvikling
  • engagerede kolleger og ledere, der værner om værdier, faglighed og et godt arbejdsmiljø
  • en arbejdsplads i udvikling, hvor vi er meget lydhøre for dine ideer.

Vi søger dig, som

  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til både beboere, kolleger og øvrige samarbejdspartnere
  • bringer din faglighed i spil, lytter til kollegerne og er med til at spille dem gode
  • har fokus på beboernes livskvalitet og kvalitet i plejen
  • er nysgerrig og opsøgende
  • har kendskab til KMD Nexus
  • tager ansvar, er stabil og trives i en arbejdsplads i udvikling
  • har gyldig arbejds- og opholdstilladelse i Danmark.

Om Othello Plejehjem
Othello er et moderne plejehjem med fem etager og 23–24 lejligheder på hver etage. Vi ligger centralt i Fredericia, blot 300 meter fra Banegården, hvilket gør det nemt at bruge offentlig transport.

Vi arbejder efter principperne i Eden Alternative, som sætter relationer, hjemlighed og livskvalitet i centrum. Hverdagen på Othello er fyldt med både spontane og planlagte aktiviteter og inddragelse af beboerne i de daglige gøremål – som er en vigtig del af beboernes trivsel og livsglæde.

I den faste stilling vil du kunne forvente at deltage i det obligatoriske 3-dages Eden kursus ved første lejlighed.
Læs mere her: https://www.edendenmark.dk/

Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder 5. sal Jette T. Nielsen. Tlf. 2256 8851, mail jette.t.nielsen@fredericia.dk.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og en straffeattest. 
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en fast stilling med weekendvagt hver 2. weekend, samt et barselsvikariat. Begge stillinger er primært i dagvagt. 
Stillingerne er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse. 

Tiltrædelse 1. november 2026.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler løbende til d. 28. september 2026.

Send ansøgning online 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer (SSA, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut) og andre relevante erfaringsbilag online.  
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk  

Ansøgningsfrist
24. september 2026.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

Samtaler afholdes løbende til 28/09/2026

Kontaktoplysninger:

Afdelingsleder 5. sal Jette T. Nielsen
Tlf. 2256 8851 
Mail jette.t.nielsen@fredericia.dk

Jobkategori: Handicap, Psykiatri, Social og Sundhed
Stillingsbetegnelse: SSA
Jobtype: Fastansættelse, Tidsbegrænset stilling
Tiltrædelse: 01/11/2026
  • Fredericia Kommune ligger midt i landet, midt i naturen og midt i Trekantsområdets vækstcentrum. Her er du tæt på job- og karrieremuligheder, vand, strand, skov, kultur og shopping.
  • Fæstningsby med Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg – godt 50.000 indbyggere.
  • Danmarks naturkanon i baghaven og bynær badestrand.
  • Pasningsgaranti og et bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Historisk bykerne med spisesteder, shopping og spændende butikker.
  • Madsbyparken med badeland, fitness bowling, wellness og Madsby Legepark – Danmarks bedste legepark.
  • Kanalbyen ved Lillebælt – en ny bydel med attraktive og moderne boliger, kunst i verdensklasse, byhaver, kanaler og liv.
  • Kulturliv i særklasse med flere spillesteder, Fredericia Musicalteater, store events – herunder 6. Juli-Dagene.
  • Danmarks transport- og logistikcentrum og hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg, Ørsted.
  • DK2020 kommune med internationale standarder for den grønne omstilling.