Planlægger til distrikt 4, Stjerneparken - Barselsvikariat

Kan du være en blæksprutte med overblik og struktur i et engageret og udviklende team?
Så skal du søge vores barselsvikariat! 

Da vores faste planlægger går på barsel, søger vi et barselsvikariat til planlægning i Team Stjerneparken. 
Distrikt 4 er et udekørende hjemmeplejedistrikt, som består af 2 dagvagtsteam og 1 aftenvagt. Teamsene er blandet mellem faggrupperne SSH, SSA, husassistenter og sygeplejerske. 
Du vil skulle planlægge for SSH og SSA i tæt samarbejde med de øvrige planlæggere og vores terapeut. 

Vi ser gerne, at du har erfaring med planlægning, men det er ikke et krav. Når du tiltræder som planlægger, bliver du grundigt introduceret til distriktet, organiseringen og dine opgaver som planlægger. Du skal have lyst til udfordringer og en travl dag, som kan bestå af mange kendte og ukendte opgaver. 

Som planlægger skal du

  • Være uddannet SSA
  • Udvikle og vedligeholde dine kompetence
  • Arbejde selvstændigt, tværfagligt og reflekterende, og du har fokus på samarbejde
  • Være ansvarsbevidst, ærlig og fleksibel – du skal have en rehabiliterende tilgang til din planlægning 
  • Være stabil, udvise engagement og have et positivt livssyn
  • Løse opgaverne i samarbejde med de andre planlæggere og teamet 
  • Træde til opgaver ved borgerne ved behov 

Vi tilbyder 
Vi tilbyder en afvekslende arbejdsdag med mange spændende kendte og ukendte udfordringer, daglig sparring med dine planlæggerkollegaer fra Frit valg og Sygeplejen samt dit team bestående af sygeplejersker, SSH, SSA og husassistenter. Tæt samarbejde med din leder og terapeuter omkring rehabiliterende indsatser, en høj grad af medindflydelse på din egen arbejdsdag, samt en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på din indflydelse og medansvar. Du vil få gode og engagerede kollegaer, der sætter stor pris på et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer, at du

  • kan navigere i et højt tempo med mange bolde i luften samtidigt
  • bevarer roen i en til tider stresset hverdag og har god kommunikation i pressede situationer
  • smiler i telefonen, også når det går stærkt for sig
  • ser dialogen som metode til problemløsning
  • har forståelse for vigtigheden af, at borgeren modtager færrest mulige medarbejdere, at medarbejderne har de fornødne kompetencer, samtidigt med at du er økonomisk ansvarlig 
  • vægter det gode samarbejde i vores teams såvel som med tværfaglige samarbejdspartnere 
  • har fokus på borgerens behov, ønsker, kontinuitet, og tænker dette ind i planlægningen
  • koordinerer den komplekse udskrivelse i samarbejde med dine kollegaer
  • er optaget af planlægningen med høj faglighed, men samtidigt med forståelse for driftens behov
  • er parat til uddelegerede opgaver fra distriktslederen
  • har flair for it og kendskab til Nexus (erfaring med vagtplanlægning er det et stort plus). 

Hvis ovenstående vækker din interesse, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning. 

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte distriktsleder Line Elmegaard Hansen, 2215 3174 eller planlægger Kamilla Frank, 2013 9306.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. 

Der er tale om 1 års vikariat på 37 timer ugentligt i dagvagt. Som planlægger møder man kl. 6.30, og du har som planlægger som udgangspunkt fri i weekenden. 

Tiltrædelse 1. maj 2025.

Ansættelsessamtaler
Forventes afholde den 27. marts 2025.

Ansøgningsfrist
23. marts 2025.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis, samt øvrige erfarings bilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

24-03-2025

Kontaktoplysninger:

Distriktsleder 
Line Elmegaard Hansen
2215 3174 eller

Planlægger 
Kamilla Frank
2013 9306 

Jobkategori: Handicap, Psykiatri, Social og Sundhed
Stillingsbetegnelse: Planlægger
Jobtype: Vikariat
Tiltrædelse: 01-05-2025
  • Fredericia ligger midt i Trekantsområdets vækstcentrum og er hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg og Ørsted.
  • Fredericia har en historisk bykerne med spisesteder og butikker samt et rigt kulturliv med Fredericia Muscialteater og store events som Fæstningsdagene og Musicalens Folkemøde.
  • Fredericia er en DK2020 kommune med fokus på grøn omstilling og er en del af Naturpark Lillebælt, som byder på unikkenaturoplevelser året rundt.
  • Fredericia vil være børnefamiliernes førstevalg og tilbyder både pasningsgaranti og bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Drømmer du om at bo i Fredericia?
  • Skriv til os på tilflytter@fredericia.dk eller gå på opdagelse på vores hjemmeside www.enkongeby.dk