Pædagoger eller pædagogisk assistent til Natur- og Bevægelsesinstitutionen Børnehuset Kastanjegården

Børnehuset Kastanjegården søger en uddannet pædagog eller pædagogisk assistent til en midlertidig stilling i vuggestuen. Stillingen er af ekstra midler og løber i ét år med opstart den 1. januar 2026.

Om Børnehuset Kastanjegården
Vi er en natur- og bevægelsesinstitution med fire stuer – to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper – og er normeret til 95 enheder. Vores team består af dedikerede pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, studerende fra både pædagog- og PAU-uddannelsen, en pædagogisk leder og vores køkkendame. Personalets anciennitet spænder fra et par år til over 27 år.

Vi værdsætter mangfoldighed og respekt for den enkelte. Vores kommunikation i huset er i en god og respektfuld tone med plads til humor internt i personalegruppen og sammen med forældrene og andre samarbejdspartnere.

Vi har en ressourceorienteret tilgang og ser altid på, hvor barnet lykkes og er i god og tæt dialog med forældrene, så vi spiller hinanden gode ved fælles indsats i hverdagen samt kommunikation. 

Vi elsker at lege på tværs af stuerne og tager dagligt på ture, hvor der udforskes den smukke natur i nærområdet - fx Randal Skov og den nærliggende byggelegeplads. Vi tager bussen til skønne Trelde Næs og benytter os af Fredericias kulturliv, herunder biblioteket og teaterforestillinger. 

Vores institution er et sted, hvor børnene kan føle sig trygge og opleve magiske øjeblikke, mens de udvikler deres motoriske færdigheder og sociale kompetencer. Vi stræber efter at skabe et børnehus, der fungerer som en oase af tryghed og glæde, hvor både børn og voksne trives og vokser sammen.

Vi tilbyder

  • En gruppe dejlige børn og et hus, hvor vi prioriterer en god og ligeværdig forældredialog med fokus på åben og ærlig kommunikation. Vi taler med hinanden og ikke om hinanden.
  • Fagligt velfunderede og reflekterende medarbejdere med bred erfaring, der bidrager til et stærkt fagligt miljø.
  • En arbejdsplads med plads til forskellighed og gensidig respekt, hvor alle føler sig værdsat.
  • Et børnehus i konstant udvikling, hvor samskabelse og inddragelse af netværk og relevante sparringspartnere er i fokus.
  • Et miljø, hvor trivsel for både børn og voksne er en topprioritet.
  • Et dejligt hus med læringsrum, der er indrettet til at passe til børnegruppen og deres behov.
  • En stor og skøn legeplads med masser af frugttræer og muligheder for motorisk udfoldelse.
  • Værdibaseret ledelse med fokus på work-life balance.
  • Et hus, hvor du er med til at skabe udvikling, og hvor ideer og input er kærkommen og vil blive drøftet.
  • Et aktivt forældreråd der er med til at understøtte samarbejdet samt er med til spændende aktiviteter for året og bidrager dejligt aktivt med varierede opgaver. 

Vi har brug for dig, der

  • har interesse for børn i alderen 0-6 år og gerne erfaring inden for daginstitution, men vigtigst af alt du brænder for vuggestuebørn
  • kan møde børn med nærvær, smil og en ressourceorienteret tilgang og er faglig velfunderet 
  • har fokus på børns succeser og den gode historie
  • elsker at bevæge sig og være ude i naturen, både på vores dejlige legeplads og på ture ud af huset
  • følger barnets spor og inddrager barnet aktivt i hverdagen
  • har kendskab til IT og Hjernen & Hjertet
  • ser konstruktivt på sparring og kommunikation med kollegaer og kan modtage konstruktiv feedback
  • bidrager til et trygt og rart arbejdsmiljø
  • er en holdspiller
  • kan slå rødder og bevare roen og skabe et overblik.

Er du ved at være færdig med din pædagoguddannelse eller PAU-uddannelse, så tøv ikke med at søge stillingen, da vi lægger vægt på den rette kemi og faglighed. Vi venter gerne på den rette kandidat til vores skønne Børnehus.

Vil du vide mere 
Kontakt pædagogisk leder Mette Mygind Skov, 5081 5254, mail: mette.skov@fredericia.dk

Ring og få en snak – vi giver gerne en rundvisning, hvor du kan se vores hus, og vi kan have en dialog om evt. spørgsmål til vores praksis og dagligdag.  

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune indhenter ligeledes børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn. 

Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse. 

Der er tale om en midlertidig stilling på ét års varighed.

Tiltrædelse 1. januar 2026. 

Ansættelsessamtaler 
Forventes afholdt tirsdag den 25. november om eftermiddagen.

Ansøgningsfrist 
20. november 2025.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

25/11/2025

Kontaktoplysninger:

Pædagogisk leder 
Mette Mygind Skov
5081 5254
mette.skov@outlook.dk

Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Stillingsbetegnelse: Pædagog, Pædagogisk assistent
Jobtype: Fastansættelse
Tiltrædelse: 01/01/2026
  • Fredericia ligger midt i Trekantsområdets vækstcentrum og er hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg og Ørsted.
  • Fredericia har en historisk bykerne med spisesteder og butikker samt et rigt kulturliv med Fredericia Muscialteater og store events som Fæstningsdagene og Musicalens Folkemøde.
  • Fredericia er en DK2020 kommune med fokus på grøn omstilling og er en del af Naturpark Lillebælt, som byder på unikkenaturoplevelser året rundt.
  • Fredericia vil være børnefamiliernes førstevalg og tilbyder både pasningsgaranti og bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Drømmer du om at bo i Fredericia?
  • Skriv til os på tilflytter@fredericia.dk eller gå på opdagelse på vores hjemmeside www.enkongeby.dk