Vil du gøre en forskel i hverdagen for mennesker med demens?
Har du erfaring med demensområdet og brænder for at skabe tryghed, omsorg og livskvalitet for vor vores beboere, så er det måske dig, vi søger.
Om stillingen
På Rosenlunden arbejder vi ud fra Eden-tilgangen, hvor fokus er på relationer, nærvær, en meningsfuld hverdag og respekt for det enkelte menneskes livshistorie.
Som medarbejder hos os bliver du en del af et engageret, tværfagligt team, hvor beboerne altid er i centrum. Arbejdet indebærer pleje, omsorg og støtte til beboere med demens – med fokus på struktur, genkendelighed og en anerkendende tilgang.
Rosenlunden, demensplejehjem - dejlige beboere, skønne kolleger og høj faglighed
Rosenlunden er et demensplejehjem i tre etager med 23 beboere, der ligger midt i Fredericia, tæt ved banegården. Vi har tre leve-/bomiljøer og arbejder ud fra Eden-tilgangen. Huset dufter af mad og bagværk, årstiderne skifter og højtiderne fejres. Kort sagt – et sted, hvor livet leves hele livet.
Nogle af vores medarbejdere har mange års erfaring, mens andre er nytilkomne. For os alle gælder det, at vi deler en fælles faglige interesse i at skabe de bedste rammer for vores beboere med demenssygdom.
Rosenlunden skal være et dejligt sted at bo. Derfor arbejder vi ud fra beboernes værdier, livshistorie og behov. På den måde mener vi, at beboernes hverdagsliv udfolder sig både individuelt og i fællesskab, alt efter hvad de ønsker og magter. Vi møder beboerne med respekt, høj faglighed og menneskelig forståelse. Vi ser pårørende som centrale ressourcepersoner, og vi lægger vægt på et godt samarbejde.
Vi er en sammensat gruppe bestående af social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter, elever, rengøringsassistent, sygeplejersker, planlægger, aktivitetsmedarbejder og plejehjemsleder. Sammen får vi huset til at fungere - og sammen gør vi en forskel for vores beboere.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om korte vikariater og timelønnede stillinger.
Tiltrædelse efter aftale.
Ansættelsessamtaler
Vi afholder samtaler og ansætter løbende med sidste samtalerunde i uge 4.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
19. januar 2026.
Løbende og sidste gang i uge 4
Kontakt os gerne kl. 08.00-15.00 eller send en sms, og du bliver ringet op hurtigst muligt.
Plejehjemsleder
Gitte Lund Rasmussen
2279 9216
Planlægger
Karina Bruhn
6093 2820