Pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper til Idrætsinstitutionen Æblehaven, Distrikt Ullerup Bæk

Har du lyst til at arbejde i et fantastisk hus med masser af skønne børn og fagligt dygtige kolleger? 
Hos os får du mulighed for at være nysgerrig og eksperimenterende sammen med børnene, samtidig med at du arbejder nærværende og med et bevidst fokus på deres udvikling.

Da vores medarbejder gennem mange år har valgt at prøve kræfter med noget helt andet end børneområdet, søger vi en medhjælper eller pædagogisk assistent. 
Stillingen er ledig i vores børnehave, men det forventes, at du kan arbejde med hele 0-6 års aldersgruppen.

Hvem er vi?
Æblehaven blev renoveret i 2020/2021 og modtager børn i alderen 0-6 år. Vi er en del af Distriktsinstitutionen Ullerup Bæk og holder til i den vestlige del af Fredericia Kommune.

Vores beliggenhed tæt på grønne arealer giver os mulighed for ugentligt at udforske naturen. Her er der højt til himlen, og både krop og sanser kan komme i spil.

I huset har vi to grupper: vuggestuen Kernerne for de 0-3-årige og børnehaven Æblerne for de 3-6-årige.

Du kan læse mere om os via Fredericia Kommunes hjemmeside: Æblehaven | Fredericia Kommune

Du kan forvente at blive del af en arbejdsplads, hvor

  • Der er fokus på faglig udvikling, godt arbejdsmiljø, tryghed og nærvær. 
  • Du arbejder i en fagligt bevidst personalegruppe, hvor der er plads til nye idéer og tanker.
  • Der trives ca. 41 skønne børn, og hvor forskellighed er en styrke.
  • Du omgives af engagerede og fagligt nysgerrige kollegaer.
  • Der er klare forventninger og fælles mål.

Vi forventer af dig

  • At du er ansvarsbevidst, robust, stabil og har en naturlig åbenhed for dialog og samarbejde.
  • At du er nærværende, nysgerrig og eksperimenterende.
  • At du er engageret i at skabe trygge og udviklende rammer for børnene.
  • At du ser betydningen af et tæt forældresamarbejde.
  • At du er loyal over for fælles beslutninger og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Vil du vide mere?
Kontakt pædagogisk leder Inela Becic på inela.becic@fredericia.dk eller 25 65 63 91.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. Fredericia Kommune indhenter ligeledes børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn. 

Fredericia Kommune er tobaksfri.

Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.

Tiltrædelse hurtigst muligt. 

Ansættelsessamtaler
Vi holder samtaler 23.april 2025. 

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
8. april 2025. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Kontaktoplysninger:

Pædagogisk leder
Inela Becic
inela.becic@fredericia.dk
25 65 63 91

Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Stillingsbetegnelse: Pædagogisk assistent, Pædagogmedhjælper
Jobtype: Fuldtidsstilling
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
  • Fredericia ligger midt i Trekantsområdets vækstcentrum og er hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg og Ørsted.
  • Fredericia har en historisk bykerne med spisesteder og butikker samt et rigt kulturliv med Fredericia Muscialteater og store events som Fæstningsdagene og Musicalens Folkemøde.
  • Fredericia er en DK2020 kommune med fokus på grøn omstilling og er en del af Naturpark Lillebælt, som byder på unikkenaturoplevelser året rundt.
  • Fredericia vil være børnefamiliernes førstevalg og tilbyder både pasningsgaranti og bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Drømmer du om at bo i Fredericia?
  • Skriv til os på tilflytter@fredericia.dk eller gå på opdagelse på vores hjemmeside www.enkongeby.dk