Distrikt 06 Erritsø-Taulov søger flere fagligt stærke og engagerede SSH, SSA eller ufaglærte med erfaring fra plejen til dagvagt. Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt – senest 1. august 2026.
Distrikt 06 rummer ca. 100 medarbejdere fordelt på dag og aften. Vi dækker områderne Erritsø, Snoghøj, Taulov og Skærbæk, hvilket betyder, at vi både har cykelruter og bilruter. Hos os er faglighed, engagement, samarbejde, fleksibilitet og tværfaglighed i høj prioritet.
Vi arbejder rehabiliterende og med stort fokus på ældreloven, hvor borgerne og medarbejderne sammen sætter rammerne for plejen.
Vi ønsker at betjene vores borgere med god kvalitet og service ud fra Fredericia Kommunes kvalitetsstandard. Vi vægter et godt arbejdsmiljø, hvorfor din medvirken er vigtig. Du arbejder tæt sammen med dine kolleger, som består af: husassistenter, medhjælpere, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, planlæggere, terapeuter, ernæringskonsulent og distriktsledere.
Vil du vide mere
Kontakt distriktsleder Birgit Pele, 2220 8909 eller distriktsleder Katrine Q. Herlufsen, 4164 0109. Send en sms og du vil blive kontaktet hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.
Der er tale om flere faste stillinger i dagvagt, med arbejde hver anden weekend.
Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. august 2026.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 25. juni 2026.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
21. juni 2026.