Fuldtids dagplanlægger til udedistrikt i Fredericia Kommune

Vil du udfylde den ledige plads i vores kvalificerede og friske planlæggerteam?

I distrikt 3 er vi et forankret og velkørende distrikt med to tværfaglige dagteams og et aftenteam, som samlet yder personlig pleje og sygepleje til borgerne i den nordlige del af Fredericia. Vi har høj faglighed, fællesskab og ordentlighed i fokus.

Planlæggerkontoret består af tre planlæggere for sosu-personalet samt en sygeplejeplanlægger. I det ene dagteam, vest-gruppen, er stillingen som planlægger ledig.

Vores ønsker til dig, er at du

  • er uddannet Social- og Sundhedsassistent og har minimum to års erfaring
  • kan arbejde kvalificeret og selvstændigt på et planlæggerkontor
  • har erfaring med Nexus og helst har kompetencer i vagtplanlægning
  • er en god medspiller med bl.a. humor og gå-på-mod i en til tider hektisk hverdag  
  • løser opgaver konstruktivt og i dialog samt bidrager til at skabe en god stemning og arbejdskultur
  • er villig til at afløse som planlægger i øvrige teams ved ferier og når behov
  • udarbejder kørelister hvor ressourcerne bruges hensigtsmæssigt og ud fra hensyn til kompetencer
  • arbejder på at borgerne får den visiterede hjælp i tæt samarbejde med borgere og medarbejdere.

Samarbejdspartnere i plejen
Fredericia Kommune er opdelt i fire distrikter. Derud over har vi et hverdagsrehabiliteringsteam, et akutsygeplejersketeam, en sygeplejeklinik, en palliationssygeplejerske, samt et aftensygeplejersketeam og et samlet natteam. Vi har tillige fokus på et tæt samarbejde til plejehjem, aflastnings- og rehabiliteringsenheder samt afdelinger på tværs af plejen og tværsektorielt.

Pejlemærker
I Fredericia Kommune har vi tre pejlemærker: vi gør det for borgeren –vi gør det i fællesskab –vi gør det ordentligt. Sammen vægter vi et godt arbejdsmiljø såvel fysisk som psykisk.

Vil du vide mere 
Kontakt afdelingsleder Karina Schelde Madsen, 2092 9810, distriktsleder Dorte Tungelund, 4138 0353, dorte.tungelund@fredericia.dk eller planlæggerkontoret 7211 3133/ 7211 3135 Louise eller Katrine.

Løn- og ansættelsesforhold 
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Der er tale om en fast planlæggerstilling i dagvagt på 37 timer med weekendfri. Der er enkelte Helligdage, der skal dækkes, og det aftaler vi ud fra jeres ønsker. Arbejdstiden er fra 6.30 hverdage. Fast fridag, fx hver anden uge, kan aftales.

Tiltrædelse 1. november 2024 eller efter aftale. 

Ansættelsessamtaler  
Vi afholder ansættelsessamtaler mandag den 21. oktober fra kl. 12.00.  

Ansøgningsfrist
17. oktober kl. 12.00.

Send ansøgning online 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt øvrige relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

21-10-2024

Kontaktoplysninger:

Afdelingsleder 
Karina Schelde Madsen 
2092 9810  

Distriktsleder 
Dorte Tungelund
4138 0353
dorte.tungelund@fredericia.dk eller 

Planlæggerkontoret 
Louise eller Katrine
7211 3133/ 7211 3135 

Jobkategori: Handicap, Psykiatri, Social og Sundhed
Stillingsbetegnelse: Planlægger
Jobtype: Fastansættelse
Tiltrædelse: 01-11-2024
  • Fredericia Kommune ligger midt i landet, midt i naturen og midt i Trekantsområdets vækstcentrum. Her er du tæt på job- og karrieremuligheder, vand, strand, skov, kultur og shopping.
  • Fæstningsby med Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg – godt 50.000 indbyggere.
  • Danmarks naturkanon i baghaven og bynær badestrand.
  • Pasningsgaranti og et bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Historisk bykerne med spisesteder, shopping og spændende butikker.
  • Madsbyparken med badeland, fitness bowling, wellness og Madsby Legepark – Danmarks bedste legepark.
  • Kanalbyen ved Lillebælt – en ny bydel med attraktive og moderne boliger, kunst i verdensklasse, byhaver, kanaler og liv.
  • Kulturliv i særklasse med flere spillesteder, Fredericia Musicalteater, store events – herunder 6. Juli-Dagene.
  • Danmarks transport- og logistikcentrum og hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg, Ørsted.
  • DK2020 kommune med internationale standarder for den grønne omstilling.
  • En del af Naturpark Lillebælt, Danmarks største marine naturpark - med masser af oplevelser over, under og ved vandet.
  • Overvejer du at flytte til Fredericia Kommune? Kontakt Fredericia Kommunes tilflytterservice på tilflytter@fredericia.dk og læs mere på www.flyttilfredericia.dk