SSH til udekørende nattevagt - vikariat

Vi søger en social- og sundhedshjælper til Plejens fælles natteam i Fredericia. Den daglige arbejdstid er kl. 23-07 med arbejde i lige uger. Tiltrædelse hurtigst muligt. Det drejer sig om et vikariat for en sygemeldt kollega, varigheden af vikariatet er 3-6 måneder.

Vi er et lille natteam, hvor der dagligt møder fem SSH’ere ind sammen med en natsygeplejerske på Øster Elkjær i Erritsø, hvor vi har et grupperum og biler.
Vi starter vagten med at læse rapport fra aftenvagterne og læse op på vores borgere. 

Det er vores fornemste opgave, at vores borgere kan sove trygt. I løbet af natten har vi en del faste besøg. Det kan være borgere, der skal hjælpes på toilettet, eller som skal lejres. Herunder hører også at arbejde forebyggende, så ingen får tryksår eller bliver dehydreret.
Desuden har vi en del nødkald - f.eks. borgere der er faldet, er utrygge eller er forvirrede. Vi hjælper også, når vi af og til får henvendelse fra et plejecenter.

Alt hvad vi foretager os i løbet af natten dokumenteres i Nexus, på iPad eller iPhone.
I løbet af vagten hjælper vi hinanden, så alle bliver færdige til pausen og til vagtslut. Det er vigtigt, at vi kan stole på hinanden, da vi er ”alene hjemme” i kommunen. Vi har rigeligt at se til.

Det er et krav, at du har kørekort, da du ellers ikke kan varetage opgaven. 

Arbejdspladsen stiller iPad, telefon, uniform og bil til rådighed i vagten.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte distriktsleder Anja Poulsen, 2510 5533, anja.poulsen@fredericia.dk

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 14. oktober 2024.

Ansøgningsfrist
10. oktober 2024.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

14-10-2024

Kontaktoplysninger:

Distriktsleder
Anja Poulsen
2510 5533
anja.poulsen@fredericia.dk

Jobkategori: Handicap, Psykiatri, Social og Sundhed
Stillingsbetegnelse: SSH
Jobtype: Tidsbegrænset stilling
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
  • Fredericia Kommune ligger midt i landet, midt i naturen og midt i Trekantsområdets vækstcentrum. Her er du tæt på job- og karrieremuligheder, vand, strand, skov, kultur og shopping.
  • Fæstningsby med Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg – godt 50.000 indbyggere.
  • Danmarks naturkanon i baghaven og bynær badestrand.
  • Pasningsgaranti og et bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Historisk bykerne med spisesteder, shopping og spændende butikker.
  • Madsbyparken med badeland, fitness bowling, wellness og Madsby Legepark – Danmarks bedste legepark.
  • Kanalbyen ved Lillebælt – en ny bydel med attraktive og moderne boliger, kunst i verdensklasse, byhaver, kanaler og liv.
  • Kulturliv i særklasse med flere spillesteder, Fredericia Musicalteater, store events – herunder 6. Juli-Dagene.
  • Danmarks transport- og logistikcentrum og hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg, Ørsted.
  • DK2020 kommune med internationale standarder for den grønne omstilling.
  • En del af Naturpark Lillebælt, Danmarks største marine naturpark - med masser af oplevelser over, under og ved vandet.
  • Overvejer du at flytte til Fredericia Kommune? Kontakt Fredericia Kommunes tilflytterservice på tilflytter@fredericia.dk og læs mere på www.flyttilfredericia.dk