Er du SSA eller SSH – og brænder du for at gøre en forskel for ældre borgere?
Så er det måske dig, vi leder efter!
På Stævnhøj Plejehjem får du et spændende og udfordrende job – og vi ligger tæt på motorvejen, så det nemt at komme til og fra, hvis du ikke bor i Fredericia.
Social- og sundhedsassistenter
Vi søger fire fagligt dygtige social- og sundhedsassistenter - to til dagvagt og to til aftenvagt.
Dagvagt: Det er muligt at arbejde hver 4. weekend, hvis du ønsker det.
Aftenvagt: Arbejde hver 2. weekend.
Social- og sundhedshjælpere
Vi søger to fagligt dygtige social- og sundhedshjælpere til dagvagt. Vagten dækker en funktion i huset, hvor arbejdet er fordelt på to afsnit for at hjælpe kollegaerne dér, hvor opgaverne er mest tidskrævende.
Arbejde hver 2. weekend.
For både SSA og SSH bedes du angive, hvilken vagt du er interesseret i.
Om dig
Som person skal du være god til at tage ansvar, strukturere og planlægge din arbejdsdag, uddelegere opgaver til dine kollegaer og til at følge op på indsatser og tiltag hos beboerne. Vi vægter også, at du er hjælpsom, venlig, har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til dit arbejde.
Du vil blive tilknyttet en afdeling i huset, men du skal fra starten af din ansættelse være indstillet på at kunne arbejde i hele huset ved behov.
Hvem er vi?
Stævnhøj Plejehjem ligger i Taulov omgivet af en dejlig have og smuk natur. Vi har 52 permanente plejeboliger og seks aflastningsboliger. Vores beboere er visiteret til plejebolig, og kommer fra hele Fredericia Kommune. 42 af boligerne er forbeholdt borgere med demenssygdom.
Lige nu består vores medarbejdergruppe af tre sygeplejersker og 15 social- og sundhedsassistenter og social og sundhedshjælpere. Vi vil gerne udvide denne stab, så vi har ressourcer nok til at skabe og vedligeholde den udvikling, der er behov for.
Vores mål er at give vores beboere en skøn alderdom, hvor alle deres behov kan blive opfyldt.
På Stævnhøj arbejder vi med beboeren i centrum. Vi er her for beboernes skyld og arbejder ud fra principperne om, at beboerne skal have den allerbedste udgave af en god hverdag ud fra deres tilstand, individuelle ønsker, motivation og behov.
I 2023 begyndte vi at arbejde med Eden Alternative-tilgangen og blev Eden-registreret i august 2024. I 2025 har vi slået os op på at være et musikplejehjem. Det betyder, vi har koncerter hver måned samt kor hver 14. dag. Vi har desuden forløb med demensrejseholdet og i gang med implementering af PAMI.
Vil du vide mere
Kontakt plejehjemsleder Anette Nørgaard Christensen, 2071 0838, anette.n.christensen@fredericia.dk eller afdelingsleder Louise Jeppesen, 2256 6303, louise.jeppesen3@fredericia.dk
Send gerne en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt,
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Stillingerne er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 16. december 2025.
Kandidater, der inviteres til samtale, kontaktes både telefonisk og via mail.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
11. december 2025.