Hos os får du mere end et job – du bliver en del af et stærkt fællesskab med nærvær, glæde og meningsfulde relationer.
Som social- og sundhedsassistent bruger du din faglighed, udvikler dig og er en vigtig del af den gode og trygge hverdag for vores beboere.
Lige nu søger vi engagerede social- og sundhedsassistenter til ledige stillinger på 5. sal. En af vores dygtige assistenter flytter til Sjælland og vi mangler derfor hendes afløser. Stillingen er med vagt hver 2. weekend. Herudover er der et ledigt barselsvikariat på 35 timer ugentligt med weekendvagt hver 3. weekend. Begge stillinger er dagvagt.
Om os
Othello er et moderne plejehjem med fem etager og 23–24 lejligheder på hver etage. Vi ligger centralt i Fredericia, blot 300 meter fra Banegården.
Vi arbejder efter principperne i Eden Alternative, som sætter relationer, hjemlighed og livskvalitet i centrum. Hverdagen på Othello er fyldt med både spontane og planlagte aktiviteter og inddragelse af beboerne i de daglige gøremål, som er en vigtig del af beboernes trivsel og livsglæde.
I den faste stilling vil du kunne forvente at deltage i det obligatoriske 3-dages Eden kursus ved første lejlighed.
Læs mere om kurset her: https://www.edendenmark.dk/
Din rolle på Othello
Som SSA på Othello bliver du en central del af den daglige pleje og omsorg for vores beboere. Du arbejder tæt sammen med et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ufaglærte, trænings- og aktivitetsmedarbejdere og planlæggere.
Du får tilknytning til én etage, så du kan opbygge stærke relationer til både beboere og kollegaer – men du hjælper naturligvis i hele huset, når der er behov.
Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder 5. sal Jette T. Nielsen, tlf. 22 56 88 51 jette.t.nielsen@fredericia.dk Bemærk ferieafholdelse i perioden 27/7 til 17/8.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling og et barselsvikariat på 35 timer.
Tiltrædelse 1. oktober 2026
Ansættelsessamtaler 25.august 2026
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer (SSA, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut) og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist:
20. august 2026