Vil du være en del af et stærkt aftenteam i hjemmeplejen?
Vil du gøre en konkret forskel for borgerne i deres eget hjem, samtidig med at du får faglige udfordringer, selvstændighed og gode kolleger med i arbejdsaftenen.
Hvem er vi?
Distrikt 3 er opdelt i to teams, som består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter, ufaglærte medarbejdere samt husassistenter.
Vi møder ind på Lundingsvej 17 og kører ud herfra. Vi yder personlig pleje og praktisk hjælp til borgere, der bor i eget hjem.
Vi har godt humør og gåpåmod i arbejdet. Vi vægter høj faglighed, fællesskab og ordentlighed. Vi arbejder rehabiliterende og tilstræber, at borgerne har størst mulig indflydelse på eget liv.
Vi lægger stor vægt på, at du brænder for arbejdet med pleje og omsorg, og at du bidrager med engagement, stabilitet og godt humør til teamet.
For os er det vigtigt, at vi kender borgerne, og at vi prioriterer kontinuitet og kvalitet i de indsatser, de er visiteret til.
Hos os får du mulighed for et selvstændigt arbejde, hvor du kan bringe både din faglighed og kreativitet i spil.
Din vagt starter kl. 15.30 og slutter kl. 23.30.
Du får stillet bil til rådighed, og derfor er kørekort et krav.
Du vil blive introduceret til plejen generelt samt til din rute, så både du og borgerne lærer hinanden at kende, inden du kører selvstændigt. Vi er opmærksomme på, at aftenvagt er et særligt selvstændigt job, og vi prioriterer derfor en grundig oplæring.
Vi lover ikke, at alle dage bliver perfekte – men vi lover, at vi står sammen, når dagene er travle, eller når en opgave kræver ekstra sparring.
Vil du vide mere
Kontakt distriktsleder Ozrenka (Oki) Garn på telefon 41 38 03 53.( ozrenka.garn@fredericia.dk)
Du er også velkommen til at kigge forbi. Vi holder til i den sydligste ende af Hybyhus Plejehjem.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Reference
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer.
Straffeattest
Ved ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at straffeattesten er uden anmærkninger af betydning for varetagelse af den konkrete stilling.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.
Tiltrædelse den 1. december 2026 eller hurtigst muligt.
Ansættelsessamtaler
5. oktober 2026.
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist:
29.september 2026.