SSA'ere til Othello plejehjem

Kan du kombinere din faglighed med et godt hverdagsliv for beboerne? Så søger vi dig der er uddannet SSA.
Om du er erfaren eller nyuddannet, betyder ikke så meget – blot du har mod på at bidrage til faglig udvikling og ser det som en kerneværdi at have øje for den gode hverdag. 

Vi søger lige nu 6 social- og sundhedsassistenter til enten dag- eller aftenvagt, med arbejde hver 2. weekend. 

Der er mulighed for at kombinere dag- og aftenvagt, hvis det er et ønske.

Det moderne plejehjem med beliggenhed i hjertet af Fredericia 
Othello er et moderne plejehjem på fem etager, som er bygget i 2009. Hver etage består af 23-24 lejligheder. Det er almindelige plejeboliger, hvor der bor borgere med demenssygdomme, kroniske sygdomme og almindelige alderssvækkelser.

Frivillige, pårørende, venner og familier er altid velkomne på Othello - både for at skabe liv, komme med gode idéer og give en hjælpende hånd. Det gælder både til hverdag og fest.

Othello ligger kun 300 meter fra banegården, hvor du har god mulighed for at tage offentlig transport. Volden, som omkranser indre by, ligger i gåafstand og byder på dejlige omgivelser.

På Othello har vi fokus på borgerinddragelse og tværfagligt samarbejde
På Othello arbejder vi med borgeren i centrum. Det er os, der er her for borgerens skyld. Vi arbejder ud fra principperne om, at borgerne skal have den allerbedste udgave af en god hverdag - ud fra deres tilstand, individuelle ønsker, motivation og behov.

Vi er tværfagligt sammensat af sygeplejersker, SSA, SSH, uuddannet personale, planlæggere, rengøringspersonale, terapeuter og en pedel.

Den fleksible arbejdsplads – Vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger
Du vil have fast tilknytning til en etage, men på Othello får du også mulighed for at arbejde på tværs af afdelinger, hvor der er behov for dine kompetencer. 

Personlig og faglig udvikling i 2025
Vi arbejder løbende på at udvikle os på Othello og er lige nu ved at implementere Eden Alternative, som har fokus på at forebygge ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Alle fastansatte har i løbet af efteråret 2024 været afsted på et 3-dages kursus. Der vil komme et opsamlingskursus på et tidspunkt, hvor du vil få mulighed for at komme afsted. 

Vi er lige nu i gang med en spændende proces med hjemliggørelse af hele huset, som handler om at give beboerne nogle hyggelige fysiske rammer at bo og leve i, så pt. er der malere og tømrere i hele huset.

Vi afholder daglige triagemøder og ugentlige teammøder på alle etager for at styrke den faglige udvikling blandt personalet. Vi arbejder løbende med personalets trivsel, som drøftes på de ugentlige møder efter behov. Her drøftes også borgersager, og vi inspirerer hinanden med faglige oplæg – både her og på øvrige personalemøder.

Vi tilbyder GRUS og Temadage med jævne mellemrum og selvfølgelig også MUS, hvis du ønsker dette. 

Du kan forvente

  • en grundig introduktion til jobbet
  • et tæt samarbejde med både SSH, ufaglærte og sygeplejersker
  • god mulighed for at præge opgaveløsningen
  • en arbejdsplads med kort afstand fra tanke til handling
  • en arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde og trivsel
  • engagerede kolleger og ledere, som målrettet arbejder med kerneopgaven, værdier og den gode arbejdsplads
  • mulighed for specielle funktioner såsom Hygiejne, Vidensperson, Oplæringsvejleder, Ergonomivejleder, Forflytningsvejleder m.fl. 

Vi forventer, at du

  • kan strukturere og planlægge din arbejdsdag i samarbejde med dine kollegaer
  • bringer din faglighed i spil, lytter til kollegaerne og deler din viden ud
  • er positiv i din tilgang og har lyst til at give beboerne en hverdag med indhold
  • er kreativ i dine arbejdsmetoder til gavn for beboere og kollegaer
  • er bevidst om egen adfærd og den måde, du påvirker andre på
  • tør gribe nuet og tage udgangspunkt i beboernes livsførelse
  • har beboernes livskvalitet og kvaliteten af eget arbejde for øje
  • er opsøgende, tager ansvar og udviser initiativ
  • er stabil i fremmøde og ser udvikling som et gode
  • er villig til at arbejde på hele Othello ved behov

Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Othellos ledelsesteam:
Afdelingsleder på 1. sal, Jannie Kristensen, 72103940, jannie.kristensen2@fredericia.dk
Afdelingsleder på 3. og 4. sal Annie Elsebeth Pedersen, 72113930, annie.pedersen@fredericia.dk  
Afdelingsleder på 2. og 5. sal Jette Tranberg Nielsen,72113913, jette.t.nielsen@fredericia.dk
Plejehjemsleder, Eva Ahm Holberg, 72113910, eva.holberg@fredericia.dk

Løn- og ansættelsesforhold 
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads. 

Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse

Tiltrædelse 1. marts eller snarest muligt derefter. 

Ansættelsessamtaler 
Vi forventer at afholde samtaler løbende med sidste samtaledato 7. februar 2025.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk 

Ansøgningsfrist
24. januar 2025.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Benyt browseren Chrome
Frist:
Samtaledato:

Afholdes løbende
Sidste samtaledato 07-02-2025

Kontaktoplysninger:

Afdelingsleder på 1. sal
Jannie Kristensen
7210 3940
jannie.kristensen2@fredericia.dk

Afdelingsleder 2. og 5. sal
Jette Tranberg Nielsen
7211 3913
jette.t.nielsen@fredericia.dk


Afdelingsleder 3. og 4. sal
Annie Elsebeth Pedersen
7211 3930
annie.pedersen@fredericia.dk 

 

Plejehjemsleder
Eva Ahm Holberg
7211 3910
eva.holberg@fredericia.dk

Jobkategori: Handicap, Psykiatri, Social og Sundhed
Stillingsbetegnelse: SSA
Jobtype: Fastansættelse
Tiltrædelse: 01-03-2025
  • Fredericia Kommune ligger midt i landet, midt i naturen og midt i Trekantsområdets vækstcentrum. Her er du tæt på job- og karrieremuligheder, vand, strand, skov, kultur og shopping.
  • Fæstningsby med Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg – godt 50.000 indbyggere.
  • Danmarks naturkanon i baghaven og bynær badestrand.
  • Pasningsgaranti og et bredt udvalg af ungdomsuddannelser.
  • Historisk bykerne med spisesteder, shopping og spændende butikker.
  • Madsbyparken med badeland, fitness bowling, wellness og Madsby Legepark – Danmarks bedste legepark.
  • Kanalbyen ved Lillebælt – en ny bydel med attraktive og moderne boliger, kunst i verdensklasse, byhaver, kanaler og liv.
  • Kulturliv i særklasse med flere spillesteder, Fredericia Musicalteater, store events – herunder 6. Juli-Dagene.
  • Danmarks transport- og logistikcentrum og hjemsted for flere store virksomheder som Arla Foods, Google, Carlsberg, Ørsted.
  • DK2020 kommune med internationale standarder for den grønne omstilling.
  • En del af Naturpark Lillebælt, Danmarks største marine naturpark - med masser af oplevelser over, under og ved vandet.
  • Drømmer du om at bo i Fredericia? Skriv til os på tilflytter@fredericia.dk eller gå på opdagelse på vores hjemmeside www.enkongeby.dk