Vil du være med til at styrke fremtidens beskæftigelsesindsats i Fredericia Kommune?
I Fredericia Kommune sætter vi ambitiøse mål for vores beskæftigelsesindsats!
I Fredericia tror vi på den enkelte borgers ressourcer og på, at alle kan bidrage og finde en plads på arbejdsmarkedet.
Vil du med på holdet og få en unik mulighed for, sammen med kommunens borgere og virksomheder, at styrke udviklingen - så læs opslaget herunder og send en ansøgning!
Jobcenter Fredericia
Jobcenter Fredericia er i en spændende udvikling. Vi har fokus på mål og effekter for mennesker, der står udenfor arbejdsmarkedet, hvad enten det er midlertidigt pga. sygdom eller en længere manglende tilknytning til arbejdsmarkedet.
Vi søger lige nu en jobformidler til vores afdeling i sygedagpenge og fastholdelse. Stillingen er fast på 37 timer.
Afdelingen er inddelt i to opgavefællesskaber: en visitationsgruppe og en styrket indsatsgruppe, hvilket i daglig tale omtales som Visitationen og Styrket indsats.
Visitationen arbejder blandt andet med sygedagpengesager fra 0-26 uger.
Styrkes indsats arbejder med sygedagpengesager b.la. +26 uger, på øvrige forlængelser samt jobafklaringsforløb.
Dine primære opgaver vil være at understøtte og motivere sygemeldte borgere på deres vej tilbage til deres arbejde eller nye muligheder på arbejdsmarkedet med konkrete og realistiske job- eller uddannelsesmål.
Vi tror også på, at en tilknytning til sin arbejdsplads og et arbejdsfællesskab under en sygemelding er altafgørende for trivsel og fastholdelse - på trods af sygdom. Vi ved, dette sker bedst gennem et tæt samarbejde med den sygemelde og dennes arbejdsgiver. Vi prioriterer samarbejdet med den sygemeldte og arbejdsgiverne, fordi vi ved, det virker og at det skaber værdi for både borgerne og virksomhederne.
Dine arbejdsopgaver som jobformidler
Din primære opgave vil være at hjælpe sygemeldte borgere og arbejdsgivere med at understøtte, at de sygemeldte borgere til at vende hurtigst muligt tilbage til ordinær beskæftigelse under sygemeldingsperioden. Du arbejder målrettet med at skabe progression i borgernes sygedagpengeforløb gennem en tidlig, virksomhedsrettet og tværfaglig indsats med et beskæftigelsesfremmende sigte.
Dine arbejdsopgaver indebærer i den forbindelse
At du rådgiver borgere i deres jobsøgning ved at anvende motiverende, jobrettede metoder og redskaber samt støtter borgeren i at udarbejde et søgbart Jobnet CV. Desuden formidler du viden til borgeren om konkrete job- og uddannelsesmuligheder og laver jobmatch. Du har fokus på at matche arbejdsopgaver med borgernes skånehensyn og på at afdække og udvikle borgerens forudsætninger for at arbejde, herunder at frembringe og styrke borgerens ressourcer. Du arbejder ud fra en ressourceorienteret tilgang, hvor du understøtter borgeren i at identificere og anvende egne ressourcer og muligheder med henblik på at opnå eller fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet.
Derudover planlægger, iværksætter og følger du op på indsatser og aftaler sammen med borgere og arbejdsgivere. Indsatserne skal understøtte udviklingen af borgerens forudsætninger for at vende tilbage til arbejde eller uddannelse, og du understøtter både borgerens og arbejdsgiverens ejerskab til jobplanen samt formidler konkrete job til borgere uden ansættelsesforhold.
Du forstår, fortolker og anvender relevant lovgivning, herunder særligt sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed, og arbejder primært efter Sygedagpengeloven, Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og Lov om aktiv socialpolitik. Du vejleder om rettigheder og pligter, træffer afgørelser og sikrer en juridisk og fagligt velbegrundet sagsbehandling.
Du sikrer samtidig rettidig arbejdsplanlægning og fremdrift i indsatsen, varetager mødeledelse i dialogen med borgere, arbejdsgivere og på tværfaglige møder, og sørger for et tilstrækkeligt og fagligt kvalificeret dokumentationsgrundlag til brug for vurdering af relevante indsatser og øvrige forsørgelsesgrundlag. Endelig etablerer, bevarer og understøtter du det tværfaglige samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere samt andre forvaltningsgrene, når der er behov for det.
Vi tilbyder
Du bliver del af en spændende, udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor du får mulighed for at præge arbejdsdagen og afdelingens løbende udvikling sammen med dygtige kolleger. Vores gode arbejdsmiljø er præget af humor, høj arbejdsmoral og stor arbejdsglæde.
Vi tilbyder desuden:
Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder Anne Schrøder, 2217 4073.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Reference
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer.
Straffeattest
Ved ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at straffeattesten er uden anmærkninger af betydning for varetagelse af den konkrete stilling.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en fast stilling.
Tiltrædelse snarest muligt eller 1. december 2026.
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt øvrige relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 20. oktober 2026.
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
7. oktober 2026.